Forside

Dødsfald

Produkter

Kontakt

Tlf. 28 74 15 65

Ved dødsfald

Som bedemand står jeg klar med hjælp og rådgivning.

Sæby • Frederikshavn • Elling • Strandby • Jerup • Ålbæk • Skagen

Ved dødsfald

Når et menneske afgår ved døden kontakter man først lægen. Er dødsfaldet indtruffet i eget hjem kontaktes egen læge eller lægevagten. Er dødsfaldet indtruffet på sygehus, plejehjem eller hospice vil personalet kontakte en læge.

 

Lægen udfærdiger dødsattest. Er dødsfaldet uventet eller er der tvivl om årsag til dødsfald skal det stedlige politi underrettes. Fra dødsfaldet er indtruffet til dødsattesten er udfyldt vil der gå mindst 6 timer og ofte længere.

 

Snarest efter dødsfaldet kan bedemand kontaktes. Der aftales herefter en samtale enten i hjemmet eller hos bedemanden. Ved samtalen aftales alle praktiske opgaver vedrørende dødsfald og højtidelighed.

 

Som pårørende kan det være svært at overskue alle de ting, der skal håndteres i forbindelse med et dødsfald. Derfor står vi til rådighed og hjælper med alt det, I ikke selv ønsker at stå for.

 

Hvis afdøde har efterladt sig et dokument – evt. testamente eller ”Min sidste vilje” som beskriver afdødes ønsker i forbindelse med sin død, vil det være rigtig fint at medbringe dette.

Derudover er der behov for afdødes fulde navn og cpr. nr. til hjælp for de papirer, som skal udfyldes og indberettes i forbindelse med dødsfaldet. Der er ikke længere behov for dåbs -og vielsesattest.

 

Ved samtalen hjælpes vi ad med at arrangere en værdig afsked med den afdøde og træffe de valg vedrørende kiste, urne, blomster, gravsten, dødsannonce, sammenkomst mm., som passer til afdøde og jer som efterladte.

 

Ønsker I afdøde klædt i sit eget tøj, kan dette også medbringes til vores samtale. Måske er der også smykker, billeder eller andre personlige ting som afdøde kan have med i sin kiste.

 

Vi tager os af alle de nødvendige dokumenter og sørger bl.a. for at søge begravelseshjælp fra kommunen. Vi kontakter begravelsesmyndighed, præst, kirkegård, krematorium og andre relevante myndigheder med henblik på højtideligheden.

Klik her

Kontakt os

Læs mere

Ved dødsfald

Om Jens Maajen

Jeg har en lang baggrund i sundhedssektoren bag mig og har gennem mange år dagligt talt med mennesker, som har brug for hjælp i dagligdagen eller er i krise og sorg. Jeg sætter ordentlighed og omsorg meget højt og vil i mødet med de pårørende bestræbe mig på at levere en professionel, ordentlig og nærværende hjælp.

 

 

 

 

 

Bedemand Jens Maajen

CVR: 41606932

 

 

 

28 74 15 65

kontakt@bedemandjensmaajen.dk

Søndre Havnevej 22, 9970 Strandby

Kontakt

 

 

Sæby

Frederikshavn

Elling

Strandby

 

 

 

Jerup

Ålbæk

Skagen

Arbejdsområder

 

 

Forside

Ved dødsfald

Produkter

Kontakt os

Menupunkter